70 11 10 70

Verdenspremiere:
Høreapparat til iPhone

Anders - Portræt - 250x250

Anders, Skoleleder
Frederikssund, Sjælland
Høreapparat: Widex Beyond 440

Nu har jeg genfundet den naturlige lyd …

Anders på 46 hører til i naturen. Der er også her han altid vender tilbage, når hverdagen som skoleleder er overstået. Om det er jagt, fiskeri, sejlads, eller gåture med hunden er underordnet, bare det foregår udendørs. Og er det i gode venners lag er oplevelsen fuldendt. Anders har haft sit høreapparat siden juni 2017 og er desuden meget tilfreds med at være kunde hos Ole i Frederikssund.

I naturen er jeg i mit es

Det er sjældent, at man finder Anders indendørs. Han foretrækker uden tvivl at opleve naturen. “Jeg går på jagt, og fisker, og er i det hele taget meget ude.” Anders fortæller desuden, at han før i tiden sejlede en hel del, og at han nu har en jagtbåd, som han deler med to gode venner. “Derudover har jeg en passion for hundetræning. Både med min egen hund, og så træner jeg også andre hundeførere igennem jagtforeningen i Ganløse.” Udelivet og oplevelserne i naturen har altid ligget Anders nært, hvilket også afspejles i hans drømme om rejsemål. “Min store drøm er at komme til New Zealand. Dét, eller Canada. Og det er jo igen på grund af naturen. Det ville være det helt store.

Anders hører til i naturen, og har en drøm om en dag at komme til New Zealand.

Et naturligt samlingspunkt

En anden ting, som betyder meget for Anders, er at være sammen med andre mennesker. “Jeg er sådan én som vennerne altid ringer til, når der er brug for hjælp. Det er blevet til et naturligt samlingssted at komme her hos mig.” I den seneste sommerferie brugte Anders derfor også en uge i sommerhus, sammen med sin søster og hendes børn.

Familien har også kunnet finde glæde i Anders’ nye tilværelse med sine høreapparater. “Min familie kan mærke, at jeg deltager mere og på en anden måde, end jeg gjorde tidligere. Jeg siger ikke “Hva’?” hele tiden, og jeg sidder heller ikke stille henne i det ene hjørne, fordi jeg ikke kunne følge med i snakken.


Det er gået op for mig, hvor meget jeg ikke kunne høre før. Hvis jeg taler med nogen, mens jeg tager høreapparaterne af, lyder det som om de går ind i et andet rum.

Den nye teknologi fik overtalt Anders

Gennem sit arbejde som skoleleder, har Anders kontakt til mange mennesker i løbet af dagen, også gennem telefonen. Særligt her har høreapparaterne gjort en forskel. “Før havde jeg tit problemer med at høre dybe mandestemmer i telefonen. Der har det virkelig hjulpet, at jeg nu får lyden i stereo ind i begge ører, da min telefon er koblet til høreapparaterne.” En typisk arbejdsdag for den travle skoleleder består også af mange møder, foredrag og samtaler. Disse situationer er nu også blevet langt nemmere at komme igennem. “I undervisningssituationer har det hjulpet mig betragteligt, at jeg kan høre elevernes svar ordentligt, og at jeg ikke skal gætte mig til, hvad de siger, i stedet for at bede dem gentage sig.

Høretabet er ikke en ny situation for Anders, ligesom hans nye høreapparater heller ikke er de første han har prøvet. Det er dog de første, som han for alvor finder tilfredshed og glæde ved hver dag. “Jeg havde et par for 20 år siden, som jeg fik gennem det offentlige. Jeg brugte det i omkring 2 år, men det blev aldrig nogen god oplevelse. Jeg tog dem altid af, når jeg var udenfor, på grund af vindstøjen. Til sidst glemte jeg også helt at tage dem på igen.” Anders fortæller derimod, at hans nye Widex Beyond 440 har været brugt uafbrudt siden han fik dem. “Det er en verden til forskel at få sådan nogle på.

Anders har i en årrække boet og arbejdet på Grønland. Han er desuden stor tilhænger af den skønne natur.

Anders’ høresucces har inspireret andre
Jeg har fået et helt andet lydbillede.” Sådan starter Anders, da han bliver spurgt ind til, hvad høreapparaterne har ændret. “Der har da været nogle oplevelser, hvor jeg pludselig kunne høre bladene rasle på træerne, og hvor jeg kan høre fuglene fløjte. Før i tiden kunne jeg kun høre solsorten.” Der er ingen tvivl om, at han er glad for at han fik gjort noget ved det.

Anders er også overbevist om, at det er en god beslutning at få tjekket hørelsen. “Jeg har snakket med mange, som kendte mig før jeg fik mine høreapparater, som har kunnet se den positive effekt, og nu også selv overvejer at få et par. Så siger jeg bare at de skal få det prøvet, og se hvad det er.” Familien selv er også begyndt at tænke, at der kunne være noget om snakken. “Selv min storebror, er begyndt at overveje det kraftigt, efter han kan høre, hvilken hjælp det har været for mig, og samtidig kan se, hvor diskrete høreapparaterne er blevet med tiden.

Det vidste du (måske) ikke om Anders

Er du til kat eller hund?
Jeg er til hund.

Filterkaffe i stuen eller latte på caféen?
Det bliver nok filterkaffe, men café er ikke udelukket.

Søren Ryge eller X-Faktor?
Ikke noget af det. Jeg ser ufatteligt lidt fjernsyn. Jeg vil hellere ud og opleve noget.

Teater eller biograf?
Den var svær. Jeg kommer nok mest i biografen, men jeg synes det er sjovt at være i teateret.

Fodbold eller golf?
Ingen af delene.

Storbyen eller landet?
Til landet. Der er ingen tvivl. Det er naturen og oplevelserne.

Anders’ høreapparat:

Widex Beyond 440


  Diskret designet høreapparat
  Naturtro Widex lyd
  Komplet indstilling til dit personlige høretab
  Aktiv reducering af vindstøj

Den nye serie fra Widex hedder Beyond, og bygger videre på den tidligere topserie, Unique. Med den nyeste teknologi indenfor høreapparater får du en krystalklar og kompromisløs lydoplevelse, som bygger på Widex’ mangeårige erfaring med udviklingen af høreapparater. Med Widex Beyond’s tilslutningsmuligheder, som er integreret fra bunden, kan du nemt og hurtigt tilpasse dine høreapparater til præcis dit særlige høretab, og oprette personlige profiler du kan skifte mellem i forskellige situationer. Da Beyond er made-for-smartphones, og både virker til iPhone og Android, klares det nemt med den tilhørende app. Desuden kan du få lyden fra din telefon streamet direkte ind i dine høreapparater, hvad enten du taler i telefon eller hører musik, og sikrer dig dermed en fuldstændig perfekt lytteoplevelse.

Vil du læse mere om Widex Beyond 440 og resten af Widex Beyond serien?

70 11 10 70