70 11 10 70

Verdenspremiere:
Høreapparat til iPhone

Small-Portræt-Anette

Anette, Frivillig hos Ældre Sagen
Birkerød, Sjælland
Høreapparat: Widex Unique 440 Passion

En god beslutning at lytte til chefen …

Anette har boet i Birkerød de sidste 24 år. Hun har ingen problemer med at få tiden til at gå, det er snarere en større udfordring at kunne nå det hele. Hjernen holdes i gang med bøger, ture i teateret og frivilligt kommunikationsarbejde hos Ældre Sagen. Anette har haft høreapparat siden 2012 og er glad for at være kunde hos Christina i Birkerød.

Det sproglige har altid været vigtigt
Sprog har været en stor del af Anettes liv gennem mange år. Hendes sprogkompetencer tæller hele 5 sprog, og som om dette ikke var nok, er Anette for nyligt startet på et sprogkursus i spansk. “Det ligger jo langt fra de andre sprog, jeg kan. Derfor er det virkelig en udfordring, men også meget sjovt.” Sprogene bliver også holdt godt ved lige. Senest ved et besøg hos venner i Spanien, hvilket var en af grundene til at valget faldt på spansk som det nye sprog. “Det er  sjovt at læse på skilte, for det kan man jo godt forstå. Men det kan være svært, når man skal føre en samtale, for der taler de lige pludselig meget hurtigt.

Anette var for nylig i Spanien, hvor hun nød at kunne bruge sine nye spanskkundskaber.

Problemerne med hørelsen viste sig på jobbet
Også i arbejdslivet har sprogene spillet en stor rolle. Som cand.mag. med tysk som hovedfag endte Anette i oversættelsesafdelingen hos en global virksomhed. Problemet med hørelsen blev dog først synliggjort i forbindelse med overflytningen til en ny afdeling, hvor Anette endte i et åbent kontorlandskab og fik problemer med at høre, hvad chefen sagde. “Jeg var nødt til at sige ‘Hvadbehager?‘ hele tiden, og jeg kunne se på ham, at han tænkte ‘Hold da op, er hun dum, eller hvad?“. Efter kort tid blev Anette så træt af problemet, at hun lovede chefen at få gjort noget ved hørelsen. “Selvom man sidder to og to, kan man ikke, og man har heller ikke lyst til at sidde og råbe til hinanden. Så forstyrrer man alle andre.


Så jeg vidste bare, at jeg var nødt til at gøre noget ved det, 
for jeg blev jo også stresset over, at jeg ikke kunne høre, hvad min chef sagde.

Genfandt lydene, som var gået tabt hen ad vejen
Mine høreapparater har gjort det hele meget nemmere,” starter Anette. Problemerne med større forsamlinger og stressen over ikke at kunne høre tingene er helt forsvundet. Anette fortæller, at noget af det første, hun blev opmærksom på, at hun ikke havde hørt i et stykke tid, var, når hun var ude i haven og kunne høre spurvene. “Jeg har altid kunnet høre solsorten, hvis den sad lige oppe over huset, men det er fuglelydene længere væk, som ligesom er forsvundet med tiden.

På arbejdet gjorde de nye høreapparater en stor forskel. Særligt muligheden for at kunne tilkoble høreapparaterne til mobiltelefonen, så samtaler kunne foregå med hænderne frie. “Jeg ved jo, at min chef nogle gange kom og sagde noget til mig, når jeg sad i telefonkonference. Så måtte jeg pege på mine ører, for han kunne jo ikke se, at jeg var optaget af telefonen gennem høreapparaterne. Så det drillede jeg ham med.

Efter at have fået sine høreapparater kan Anette pludselig høre spurvene i haven igen.

Det er bare med at få det gjort
De nye høreapparater er kun blevet mødt positivt fra de nærmeste, når Anette har fortalt om dem. Hun valgte at være helt åben omkring det i stedet for at holde det hemmeligt. Anette har altid vidst, at der var en risiko for, at hun kunne udvikle et høretab. Det ligger til familien, både på hendes mors og hendes fars side. Hun råder derfor også til at komme i gang med at indse, at man har et høretab, og at det er et problem, man skal have gjort noget ved. “Så skal man bare få sig nogle høreapparater og ikke synes, at det er pinligt, eller at man er gammel, fordi man har høreapparater. Det er jo overhovedet ikke tilfældet.

I dag nyder Anette tilværelsen i Birkerød og drømmer om at komme ud og rejse til alverdens destinationer. “Jeg vil gerne en tur til Skotland. Og Paris. Der er mange steder. For den sags skyld også gerne Australien.” Mon ikke også det bliver til et sprog eller to mere undervejs.

Anette drømmer om at rejse mere og håber bl.a. på at komme til Paris.
Anette drømmer om at rejse mere og håber bl.a. på at komme til Paris.

Det vidste du (måske) ikke om Anette

Er du til kat eller hund?
Kat – jeg har en.

Filterkaffe i stuen eller latte på caféen?
Ikke så meget til caféen, mere til hjemmehygge.

Søren Ryge eller X-factor?
Absolut ikke X-Factor.
En gang imellem Søren Ryge.

Landet eller storbyen?
Jeg kan godt lide at komme til storbyen,
men jeg vil også gerne ud igen.

Teater eller biograf?
Begge dele.

Golf eller fodbold?
Ingen af delene.

Anettes høreapparat:

WIDEX Unique 440 Passion


  Diskret designet høreapparat
  Naturtro WIDEX lyd
  Komplet lydbillede
  Reduktion af vindstøj

Unique 440 fra danske WIDEX er et høreapparat, som kan tilpasses de mange miljøer du måtte befinde dig i som høreapparatsbruger. WIDEX Unique 440 tillader dig at blive et fuldgyldigt medlem igen, hvor du ikke længere skal gætte dig til, hvad folk siger til dig. Unique serien fra WIDEX er blandt de bedste på markedet og har lydfiltrer, som fjerner vindstøj og andre unødvendige lyde. Desuden leveres Widex Unique 440 med den fantastiske WIDEX lyd som sikrer, at du får det komplette lydbillede.

Vil du læse mere om WIDEX Unique 440 og resten af WIDEX Unique serien?

Vil du høre mere omkring WIDEX Unique?

Loading...

Flemming Leth: Du bemærker jo ikke, at din hørelse langsomt forsvinder

Flemming Leth er også bruger af WIDEX Unique. Hør ham fortælle om hans oplevelser med høretab, og hvorfor han mener, du bør få taget en høreprøve i denne lille film.
70 11 10 70