Værd at vide om at få høreapparat
– for første, anden eller måske tredje gang?
Foredragsholder Peter G. Hansen har mere end 20 års erfaring med høreapparater. Han vil fortælle om, hvad der er vigtigt at vide eller tænke over, hvis man som erfaren bruger er utilfreds med sine nuværende høreapparater, eller man som nybegynder overvejer at få høreapparater. Hvor skal man starte, hvilke muligheder er der, hvad tilbyder det offentlige og det private, og hvilke høreapparater findes.
Der vil være rig mulighed for at få svar på alle sine spørgsmål samt at få foretaget en uforpligtende høretest efter foredraget. Foredraget vil dels komme den usikkerhed til livs, som får mange til afholde sig fra at få høreapparat i første omgang, dels fortælle om nyheder inden for høreområdet.